Økonomi

DVD-R plader er billige

Jeg køber gerne DVD-R pladerne i kasser af 25 stk eller 50 stk hos Movie World, hvor 25 stk Memorex DVD-R plader for tiden koster 149 kr.
    En velorganiseret samling af 4 Elton John-programmer, 34 musikvideoer eller 4 afsnit af Krøniken står mig altså i blot 6 kr/stk. Det koster mig altså 1,50 kr pr. afsnit af Krøniken at samle serien ved at optage den fra fjernsynet.

For at undgå VHS-systemets ringe kvalitet har jeg i de senere år gemt mange programmer på DV-bånd, som koster godt 100 kr for en times spilletid. Nu er jeg ved at frigøre DV-bånd, jeg har brugt til at gemme tv-optagelser. Jeg sparer en formue på DV-bånd til min DV-camcorder.

DVD-RW plader er stadig dyre, og køber du DVD-R pladerne hver for sig i en dansk butik (incl. Laserdisken), ryger prisen også op. Jeg anbefaler, at du køber Memorex DVD-R plader i Movie World og bruger dem til dit arkiv.
    Følgende pladesamling har kostet mig mindre end 20 kr ialt:



Jeg behøver ikke at vente på, at Krøniken udkommer på DVD. Hver gang DR har sendt 4 afsnit, gemmer jeg dem på en DVD-plade.

Kvaliteten er mellem SP og LP, og det er godt nok til en tv-serie vist på et almindeligt tv.



Der var Elton John-tema på TV2 Zulu en aften, og det var lige guf for en fan.

Kvaliteten er mellem SP og LP, og det er fint nok for programmer af denne type.

Gennem årene har jeg optaget en del musikvideoer fra CMT.
Nu har jeg lavet den perfekte personlige collection på DVD.

Der kan være 30-34 numre pr. plade i SP kvalitet.