BekvemmelighedHele samlingen i fjernbetjeningen!De fleste mennesker bruger deres video til tidsforskydning, og når det er hovedformålet, er en HDD-optager utrolig praktisk. Aldrig render man forvirret rundt for at finde et blankt bånd eller checker en håndfuld bånd igennem for at finde noget, der må slettes igen. Der er altid plads! Faktisk kan man klare sig helt uden bånd eller plader - hele samlingen er i fjernbetjeningen. Sådan føles det i hvert fald. Disc Navigator Med Disc Navigatoren er det let at finde de optagne programmer. På HDD-optagerne med de store harddiske kan optages 999 programmer fordelt over mere end 700 timer, så det er ikke spor overdrevet, at mange af os kan klare sig uden at skulle gemme programmer på DVD-plader. Og så føles det faktisk, som om hele videosamlingen er gemt i fjernbetjeningen, for det er via fjernbetjeningen, man holder styr på det hele. Hver optagelse registreres automatisk med dato, klokkeslet, kvalitet og spilletid, og så illustreres programmet med et lille ikon, som man endda selv kan ændre, hvis man hellere vil have noget andet. Ikonerne er levende og viser både billede og lyd, når man navigerer hen over dem. Det røde skilt med ordet NEW vises på de programmer, der endnu ikke har været afspillet.
DVD-plade arkivetDet hører også med til dette afsnit, at adgangen til arkiv-programmerne er mange gange lettere, når programmerne findes på DVD-plade i stedet for videobånd. Man skal ikke bruge tid på langsommelig spoling, fordi man har glemt, hvor man nu havde gemt dette program eller denne musikvideo. Selvom man har pinlig orden i sit videoarkiv, kan det tage adskillige minutter at spole frem og finde et bestemt program. På en DVD-plade kan man bare checke menuen og klikke på det program, man ønsker at se. Min samling af musikvideoer fra CMT har fået helt nyt liv, efter at de er kommet over på DVD-plade. Der er både et ikon og en titel at støtte sig til, så det tager kun få sekunder at finde ud af, hvad der er på en given plade. |